Helsingør den 12/9-2008

Generationsskifter blokeres af følelser hos ejerne

Generationsskifte er for ejeren først og fremmest et spørgsmål om ændring af livsform og identitet. Svenske erfaringer viser, at ejerens følelser og overvejelser af personlig karakter, skal tillægges mindst samme opmærksomhed og vigtighed, som man tillægger rådgivningen om jura og økonomi.

Af: Jannik Augsburg (udviklingsudvikler, generationsplanlaegning.nu)

I bestræbelserne på at få sat gang i generationsskifte af de mange virksomheder, anskuer man fra myndig-heder og fagfolk typisk generationsskifte ud fra den hovedsagelig tekniske synsvinkel om, at det drejer sig om en praktisk planlægningssituation samt spørgsmål om jura og økonomi.

Et spørgsmål om livsform og identitet

Det er en forkert og forenklet udgangspunkt for den situation, at en virksomhedsejer, i en sen alder, skal til at planlægge at overdrage sit livsværk til andre. Man overser, at generationsskifte først og fremmest handler om, at vi har med mennesker at gøre, som skal til at beslutte sig for at ændre livsform. De skal til at sige far-vel til det, der har fyldt ”hele livet”. De skal aktivt til at beslutte sig for frivilligt og i tide at holde op med noget, som de holder af. De skal til at planlægge, at de selv bliver sat uden for fremtidig indflydelse i virksomheden. De skal indstille sig på, at andre skal have ansvar for drift og udvikling, men at de vil gøre dette på deres måde. For lønmodtagere er det ander-ledes. Her er det en naturlov, at man går på efterløn eller bliver pen-sioneret ved 62-65 års alderen.

…og hvad så bagefter?

Samtidig tumler ejerne også med spørgsmålet ”og hvad skal jeg så lave bagefter”? For mange er den umid-delbare plan, at ”så skal der være tid til børnebørn, haven, læse, rejse og golf”. For mange er det med rette sikkert en god plan, -for den første tid og for noget af deres tid fremover. Hos de fleste ejere vil denne plan dog ikke kunne udfylde det tomrum, som fremkommer, når først virksomheden ikke længere optager den væsentligste del af tiden og opmærksomheden i hverdagen. Efter et stykke tid oplever flertallet af ejere med ”børnebørnsplaner”, at hverdagens trummerum uden det udfordrende indhold kommer tromlende. Det med-fører, at livskvaliteten går ned ad bakke, måske så meget, at også helbredet går ned ad bakke.

Når man konfronterer fagfolk i branchen, som f.eks. advokater, revisorer og bankernes erhvervsrådgivere, med vigtigheden af de personlige elementer for en ejers generationsplanlægning (den mentale afklaring og omstilling), lyder svaret desværre mange gange i retning af: ”Det taler vi også med ejeren om”, ”de aspekter inddrager vi da også i vores samtaler og rådgivning med ejerne”, ”det klarer vi selv”. Det gør de givetvis, til gengæld må man spørge sig: med hvilken baggrund og succes? Nogen kan vel gøre det godt, dog er det givetvis de færreste, der evner det. De er ikke uddannet til at varetage det personligt rettede område. De er uddannet og har deres store styrker i at kunne sætte jura og økonomi på ejerens planer.

Få fagfolk ind til det de er bedre til

Såfremt revisorer og andre er så gode til de personlige områder ang. generationsplanlægning, som mange gerne vil gøre sig selv til, er det tankevækkende, at vi ikke har fået mere gang i generationsskifterne af de 25-45.000 generationsskiftemodne virksomheder, end vi har. Endvidere tankevækkende, at så mange tidli-gere ejere måske bare 1 år efter, at de har overdraget ejerskab og ansvar for virksomheden til andre og truk-ket sig ud af det, kan give udtryk for stor frustration over, at de nu er rastløse og ikke ved, hvad de skal få dagen til at gå med. Vi må indse og handle efter, at generationsskifte medfører mental omstilling og sociale omvæltninger. Vi må tage den erkendelse til os, at det er et udtryk for at være professionel, at eneejere allie-rer sig med en kompetent sparringspartner til den mentale afklarings-og beslutningsproces, når de begynder at skulle tænke på generationsskifte.

Jannik Augsburg

Generationsplanlaegning.nu